Beliggenhed

Udsigt over dalen mod bjergene mod sydvest
Udsigt mod de sneklædte alper

Grunden

Husene er beliggende for enden af en skovvej tæt ved et lille smukt kloster kaldet Santuario della Pieve. Man kommer til grunden ad en ca. 500 meter lang skovvej, hvorefter grundene og landskabet åbner sig mod sydvest. Kigger man op mod nordøst, kan man se byen Ponzone ligge spektakulært på en bjergkam.

Husene ligger ca. 400 meter over havets overflade.

Lokalområdet

Der er mindre end 2 km op ad bjerget til byen Ponzone. I byen finder man slagter, købmand, apotek, en café med en fantastisk udsigt og desuden et lille hotel med en god restaurant.

Efter ca. 2 km ned ad bjerget ligger byen Cartosio med et tilsvarende udvalg af små butikker og en Michelin rekommanderet restaurant - Ristorante Cacciatori.

Der er ca. 15 km til den nærmeste større by, Acqui Terme, med knap 20.000 indbyggere.

Der er ca. 40 km/1 times kørsel til den italienske middelhavskyst og byen Albisola del Mare, hvor Asger Jorn boede, og hvis hus nu er et vidunderligt museum.

Landskabet m.v.

Landskabet er kuperet med mange egetræer og en del vinmarker. Der er desuden masser af vildt bl.a. vildsvin, som efterlader karakteristiske spor i landskabet.

Klimaet

Om sommeren er der et dejligt behageligt klima, typisk med dagtemperaturer mellem 30 og 35 grader og nattemperaturer på 20-25 grader. Det er ikke nødvendigt med aircondition.

Om vinteren kan der falde sne, som oftest forsvinder i løbet af få dage.

Santuario della Pieve

Klosterets monument med de 14 poster


Ponzone
Ponzone