Turen dertil

Hvordan kommer man dertil?

Man kan flyve til lufthavnen Milano Malpensa, hvortil EasyJet og SAS har flere daglige afgange. Flyvetiden er ca. 2 timer, og herefter er der ca. 2 timers kørsel fra Malpensa til Ponzone. Det er billigt (sæsonafhængigt) at leje bil i Italien, ca. 100 kr./dag hos udlejere som Europcar og SIXT.

Fra København er der i bil ca. 1.500 km, nærmest direkte syd. Turen tager ca. 17 timer afhængig af trafik m.v. og  selvfølgelig længere, hvis man overnatter undervejs.

Det er også muligt at taget toget fra Danmark og til Milano/Acqui Terme, men det er desværre (endnu) ikke hverken prisvenligt eller optimalt tidsmæssigt. Det tager mellem 21 og 24 timer og kræver adskillige skift undervejs.